Sex & Samlivs-skribent

Det er med glæde, at Handicapportalen kan byde velkommen til Lene Alexander - skribent og brevkasseredaktør for Sex & Samliv.

Jeg er en 41-årig kvinde og har ikke selv et handicap, men har det tæt inde på livet alligevel. Jeg har nemlig en søn på 7 år som er multihandicappet og han er faktisk en stor del af årsagen til, at jeg har valgt den vej, jeg har, i mit liv. Når man får et barn med et handicap lærer man, at værdsætte de små ting i livet og ikke at tage noget for givet. Jeg kender alt til hvor omstændigt, langsommeligt og kompliceret livet med et handicap er.

Uddannelse hos Joan Ørting
Jeg er uddannet sexolog og parterapeut hos Joan Ørting og arbejder nu som webskribent, foredragsholder samt kognitiv terapeut, hvor jeg har enkeltpersoner eller par i terapi. Desuden underviser jeg i erotisk dans.

Sexualitet er et basalt behov
Mit hjerte banker for at hjælpe andre forældre til handicappede, de handicappede selv til at få livsglæde, trods de problematikker de står med. Hjælp til deres seksualitet som er et basalt behov også for dem. Hvornår begynder samfundet at forstå handicappede er ligeværdige mennesker ligesom du og jeg! De skal behandles med respekt og værdighed!

Drømmejob
At blive skribent på Handicapportalen er en drøm der er gået i opfyldelse. Jeg vil komme til at berøre emner som:

  • Parforholdet når du har fået et handicappet barn.
  • Hold fast i styrken ved at være to. (Skilsmisseprocenten er alt for høj i Danmark)
  • Den lille forskel der er så stor. (Forskellen på mænd og kvinder)
  • Bedre kommunikation i parforholdet.
  • Livsglæde i livet.
  • Lær at være nærværende.
  • Gode råd til manden om sin kvinde.
  • Gode råd til kvinden om sin mand.
  • Handicappede og seksualitet.
  • Handicap og kærester.
  • Søskende til handicappede.

Hvis du skulle brænde inde med nogen emner, du gerne vil have belyst, er du velkommen til at skrive. Du kan også skrive til mig med alle slags spørgsmål om sex og samliv på sexbrevkassen@handicapportalen.dk

Læs mere om mig på www.lenealexander.dk

Med kærlighed Lene Alexander