Brevkasseredaktører

Handicapportalen har to brevkasseredaktører, der svarer på spørgsmål om hjælpemidler, BPA, legatsøgning, lovgivning og meget mere. Alle spørgsmål og svar bliver offentliggjort her på portalen - uden dit navn selvfølgelig. Skriv til brevkassen@handicapportalen.dk.

(Hvis du har spørgsmål om sex & samliv kan du skrive til sexbrevkassen@handicapportalen.dk Herfter vil sexologerne og parterapeuterne, Lene Alexander og Tor Martin svare på dit spørgsmål. Læs om sex & samlivsbrevkassen her)

Sara Lee Olsen er den ene af vores to brevkasseredaktører. Sara er 32 år og har muskelsvind. Hun har været medansvarlig for Handicapportalens brevkasse siden 2004. Til dagligt arbejder hun som videnskonsulent i et advokatfirma, og er uddannet bibliotekar. 

Nina Jepsen har været brevkasseredaktør siden sommeren 2008. Hun er 26 år gammel og spastiker. Hun holder altid fingeren på pulsen omkring omkring de forskellige love og paragraffer på for eksempel socialområdet, og interesserer sig yderligere meget for psykologiske og pædagogiske aspekter af livet. Nina fik på grund af sygdom tilkendt førtidspension i 2005, men er aktiv i forskellige udvalg blandt andet for Spastikerforeningen, hvor hun for nylig er blevet informatør. (Dvs. foredragsholder).