12-06-2009

Verdens første taskerollator

En nyhed der letter indkøbsturene: taskerollatoren er nomineret som nr. tre i konkurrencen om årets hjælpemiddel.

Arkitekt Annette Krath Poulsen kunne på årets Health & Rehab messe præsentere verdens første taskerollator.

I produktion
Produktet blev første gang udstillet som design model ved Rehab-messen for to år siden.Den overvældende positive modtagelse afgjorde, at arkitekten og hendes virksomhed, AKP Design, besluttede at sætte det innovative produkt i produktion.

Ekslusiv
TaskeRollator hører til i den eksklusive del af rollator markedet. Den henvender sig til private borgere, der lægger vægt på æstetik og kvalitet. Den adskiller sig fra eksisterende rollatorer på markedet ved at have integreret alle funktioner i en stor rummelig taske, der skjuler kabler og stel.

Til fragt
'Hverdagens mange små praktiske opgaver kan være udfordrende for enhver. For mennesker, hvor alder har medført fysiske mén eller personer, der er ramt af nedsættelser i bevægeapparatet, kan det være svært alene at udføre de små indkøbsture. Til afhjælpning findes der i dag forskellige hjælpemidler så som træk-tasker, rygsække og stokke. Men det løser jo langt fra alt for de gangbesværede, når de skal fragte deres indkøb,' fastslår Annette Krath Poulsen.

Mere end en taske
TaskeRollator kan rumme mange indkøbsvarer (rumfang ca. 30L). Den kan lukkes, så andre ikke kan se, hvad man har købt. Der er også et skjult hvilesæde, som kan slås op, hvis behovet melder sig for et hvil undervejs. Den har bremse og punkterer fri hjul, og en meget lav egenvægt, som gør den let at køre og dreje.

Kilde: Nyhedsinformation

Ingen kommentarer

Fandt ingen kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.

Login her