27-07-2010

Gigantisk erhvervseventyr forude

Virksomheder bag opfindelser inden for velfærdsteknologi til ældre og syge styrer mod et gigantisk milliardeventyr.

Gigantisk erhvervseventyr forude

I 2050 vil 150 millioner europæere være over 65 år mod 85 millioner i dag. Alene i Danmark vil der ifølge fagforbundet FOA mangle 67.000 ansatte i ældreplejen frem til 2019.

Markedet er gigantisk
'Det eksisterende velfærdsteknologiske marked for ældre og handicappede fylder i dag godt 1 til 2 mia. kr. Men markedet vil eksplodere i Danmark og Europa. Det bliver gigantisk. I Danmark kommer vi til at se et nyt vindmølle-eventyr i den tocifrede milliardklasse inden for 5-10 år. Det tør jeg godt skrive under på,' siger en af Europas førende eksperter på området, Claus F. Nielsen, International Manager i innovationshuset DELTA Business Development.

Eksport fordoblet på ti år
Danmarks eksport af velfærdsteknologi er ifølge Danmarks Vækstråds beregninger af Eurostats og OECD's tal, fordoblet fra 30,5 mia. kr. i 1999 til 60,2 mia. kr. i 2008, og i dag udgør eksport af velfærdsteknologi mere end 10 pct. af landets samlede eksport. Også erhvervsorganisationen DI spår, at velfærdsteknologien bliver et nyt, dansk erhvervseventyr.

'Vi tror på, at flere danske virksomheder vil bryde igennem som store spillere på området, og at vi i en ikke fjern fremtid vil se nye GN ReSound- eller Oticon-lignende succeser udfolde sig,' siger Christian Graversen, konsulent i DI.

Kilde: epn.dk

Ingen kommentarer

Fandt ingen kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.

Login her