03-03-2010

Designerstol til handicappede

Om få måneder kommer en ny designerstol til folk med funktionsnedsættelse på markedet. Både komfort og udseende går hånd i hånd med hinanden.

I-Sit

I-Sit er navnet på den nye stol, som fik verdenspremiere i forbindelse med forrige uges møbelmesse i Stockholm. Målsætningen bag i-Sit er, at gøre op med idéen om, at ergonomiske korrekte stole pr. definition ikke er grimme og kedelige at se på.

Spurgt brugerne
I forbindelse med uarbejdelsen af denne nye stol har der været mange parter involveret i processen, og samtidigt har brugerindragelse været meget væsentligt for resultatet af stolen. For et eksempel har brugerindragelsen været udslagsgivende for udseendet på i-Sit.

'Både ældre og funktionshæmmede er i dag og i fremtiden købestærke forbrugere og stiller krav til design. De er ikke interesseret i at have møbler, der signalerer handicaps og sygdom. En af de personer, som vi besøgte, sagde det meget tydeligt: Den må ikke lugte af alderdom,' siger Karin Bendixen der arbejder på rådgivningsfirmaet Bexom, der er en af samarbejdspartnerne på projektet.

Statsydelse
Udover projektet har involveret mange firmaer og konsulenter, har staten også været en del af det, hvor den hovedsagelige finansiering er ydet af staten via regeringens program for brugerdreven Innovation.

Formspændt skal
Resulatet er blevet en fuldpolstret stol, der er bygget op som en formspændt skal og som er udstyret med slanke, lette stålben. I-Sit kan købes i mange forskellige farver og yderligere kan man få den i såvel uld som læder.

Konkurrencedygtig
Lone Kobberholm Storgaard fra Design Concern, der har været leder for hele i-Sit projektet er overbevist om, at stolen kan konkurerre med de gamle klassiske designerstole.

'Det tror jeg faktisk,' siger Lone Kobberholm Storgaard og fortsætter: 'Der har længe været et stort gab mellem design og komfort. Derfor har designinteressede forbrugere ofte måttet gå på kompromis og købe en smuk stol, som de egentlig ikke sidder særlig godt i. De gamle danske møbeldesignere som f.eks. Børge Mogensen har lavet rigtig gode stole, men problemet med de gamle stole er ofte, at de er meget svære at komme op af for mennesker med nedsat funktion.'

Snart klar i butikkerne
I-Sit projektet begyndte i august 2007, og man forventer at stolen er klar til levering i butikkerne om nogle måneder. Prisen forventes at ligge på 20.000 kroner. Se mere på www.i-sit.dk

Kilde: Fri.dk

Ingen kommentarer

Fandt ingen kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.

Login her