15-02-2010

Risikoen for autisme øges jo ældre mor er

Jo ældre et nyfødt barns forældre er, jo større er sandsynligheden for, at barnet ender med en autismediagnose, viser en stor amerikansk undersøgelse, som er baseret på en gennemgang af samtlige børn født i Californien i årene 1990-1999.

Risikoen for autisme øges jo ældre mor er

'Det er vigtigt at understrege, at selvom undersøgelsen bekræfter mors alder som en risikofaktor, så er den stadig ikke ret høj. Den arvelige risikofaktor vejer langt tungere', siger dr.med. Marlene B. Lauritsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov.

Ukendt årsag
Årsagen til autisme er vi stadig langt fra at kende. Danmark ændrede kriterier for diagnoser i 1994, så autismediagnosen vil i dag blive givet til flere, som før enten var uden diagnose eller havde en anden betegnelse på deres tilstand. Der er desuden en klar tendens til at diagnosticere tidligere.

Marlene Lauritsen vil ikke afvise, at der kan være en tendens til overdiagnosticering:

'Der er i hvert fald mange, der synes, at de her børn har vanskeligheder i en sådan grad, at de skal have en diagnose. I sidste ende sker det for at hjælpe børn, der har det svært,' siger hun .

Kilde: Berlingske Tidende

Ingen kommentarer

Fandt ingen kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.

Login her