26-02-2010
Eks-verdensmester kom sig over gigten
Den tidligere elitesportskvinde Mette Bloch blev ramt af gigt for fem år siden. I dag betragter hun sig selv som helbredt.
Den 44-årige kvinde er vant til at klare ekstreme fysiske udfordringer fra sin lange karriere som elitesportsroer, hvor hun to gange er blevet verdensmester og ti gange danmarksmester. Men gigten overgik langt de smerter, hun kendte fra sin sport.
'I 2006 blev det vildt slemt. Jeg kunne knap åbne min egen dør, jeg måtte bede min datter Line om at købe ind og bære poserne for mig, og det var næsten umuligt for mig at skrue låget af en liter mælk. Det gjorde bare så ondt, og jeg levede i et smertehelvede, der fik mig til at tude mere end én gang,' siger Mette Bloch i et interview til B.T.
Lammet af gigten
Mette endte hos lægen, der konstaterede, at sygdommen var kronisk, og at hun ville ende i kørestol, hvis ikke hun deltog i et forsøg. Hun var på det tidspunkt ramt i begge fødder, venstre knæ, begge håndled, tre fingre samt nogle led i halsen. Fra at have været en af landets mest succesrige elitesportskvinder, blev Mette Bloch langsomt lammet af sin sygdom.
'Jeg kunne nærmest hverken gå eller stå selv, og når jeg havde været til undersøgelse, sad jeg bagefter ude i bilen og tudede, fordi det gjorde så ondt,' fortæller Mette.
'Lægerne aner ikke engang selv, hvad gigt er, eller hvad det kommer af. De siger, at de ikke kan behandle det, at det er 'kronisk' og så fylder de én med piller,' siger Mette Bloch, der var opsat på at finde en vej ud af sygdommen.
Holistisk biomedicin
Ad mange omveje, blandt andet hendes lokale boghandel, en bog om tanketerapi og den engelske hypnotisør Paul McKenna, finder Mette Bloch frem til naturlægen Gunvor Juhl, der er ekspert i holistisk biomedicin.
'For mig er hun gud, men første gang jeg sad hos hende med en pind i hånden og skulle testes, var jeg ærligt talt noget skeptisk. Nu smiler jeg bare, og så går jeg videre herfra bagefter,' tænkte jeg.
Skepsisen forsvandt
Men da Mette Bloch får ordineret en kombination af urtemedicin, homøopatiske medikamenter samt kosttilskud, og kuren begynder at virke på både smerter og sygdom, forsvinder hendes skepsis. En morgen vågende hun og havde drømt, at hun kunne løbe.
'Jeg blev bare så glad, og derfra fik jeg troen tilbage på, at jeg rent faktisk kunne,' siger Mette Bloch. 'I dag er jeg i stand til at gøre alt det, jeg kunne før. Nu løber jeg 10 kilometer på 51 minutter. Det er da meget godt, ikke?' fortsætter Mette Bloch.
Mette Bloch er meget tilfreds med at have overvundet sygdommen uden at fylde sig med piller. Hun er i dag et levende bevis på, at den kroniske sygdom kan tackles på anden måde end kun symptombehandling.
Kilde: BT
Ingen kommentarer
Du skal være logget ind for at kommentere.
Din idé
Har du en god idé til nyhed eller har du en pressemedelelse, må du meget gerne sende den til os på mail her.
Chat
Besøg chatrummet
Handicap








