04-02-2010

Hvad er sex?

Handicapportalens skribent for Sex & Samliv, Lene Alexander, skriver om, hvor vigtigt det er at have et sexliv.

Sex er vigtigt

Sex behøver ikke at være pik ind pik ud... Sex er nærvær, sex er berøring, sex er gåture i naturen, sex er samtale... Sex er også porno, men det bliver vi fyldt med og proppet med, så vi snart kvæles.

Find dit eget indre sexdyr frem
Hvad med liderlighed i os selv, hvad hvis vi begyndte at arbejde med vores egen seksualitet for så at se, hvad den ville bringe os? Lyst er ikke noget, der bare kommer ud af den blå luft, men du kan ved at arbejde bevidst med dig selv få lyst og mærke din egen seksuelle energi, uanset om du er i et parforhold eller er single. Sex kan også være kærtegn af egen krop, nydelse af egen krop, bevægelse af egen krop….. gå på opdagelse i dig selv.  Dette kan gøres høj som lav, tyk som tynd, lyshåret som mørkhåret…. Det er bare at komme i gang!

Hvor går dine grænser?
Gennem min uddannelse som sexolog og parterapeut har jeg bevidst arbejdet med min seksualitet, fundet mine grænser og afprøvet de mulighederne, der findes i mig. Dette ser jeg som endnu en spændende rejse på livets vej, der aldrig behøver at slutte. Vi er ikke alle ens, vi har forskellige lyster, som vi har forskellige interesser. Men der skal være plads og rum til os alle.

Jeg er nødt til at gentage mig selv endnu en gang: seksualitet er lige så vigtig og grundlæggende i os, som behovet for mad og drikke er!

Giv nu plads til hinandens lyster, liderlighed og længsler så længe alt bliver gjort med kærlighed og omsorg for hinanden!

Ingen kommentarer

Fandt ingen kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.

Login her