03-03-2010
Stop hetzen mod førtidspensionister
Vi har modtaget et indlæg fra samfundsdebattør og førtidspensionist, Jesper van der Schaft.
I den østjyske presse er der gået hårdt til makronerne mod førtidspensionisterne. Derfor har jeg valgt at stå frem, for det er altså ikke så nemt at få det, som det lyder til i pressen.
Magter ikke job
Jeg selv blev førtidspensionist, som 35-årig – i november 2005 – og der blev skrevet stolpe op og ned, hvorfor jeg ikke kunne og stadig ikke kan magte at have et arbejde. Jeg er delvis lammet i venstre side på grund af en blodprop. Oveni har jeg en psykisk lidelse, som hedder emotionelt ustabilt personlighedsforstyrrelse, hvor jeg desværre har haft og stadig nogle gange har svært ved at styre mine impulser og følelser.
Tag min sygdom
Heldigvis er jeg blevet bedre til at kontrollere det, men desværre kan der stadig komme 'udfald.' Jeg skal hilse og sige fra mig selv, at når folk siger til mig: 'Du er heldig, at du har masser af tid, det vil også gerne have, 'så svarer jeg: 'Du/I må gerne få min sygdom, og så får jeg dit/jeres arbejde.' Så bliver der helt stille fra dem, som har sagt det, for de ved ikke, hvor ondt det gør ikke at være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet.
Jagten er stoppet
Det var først efter jeg fik førtidspension, at jeg har fået et nogenlunde liv, for så skulle jeg ikke tænke over at blive 'jagtet' af min sagsbehandler. Enten ved at blive prøvet i fleksjob eller en anden form for arbejdsprøvning. For det er altså ikke sjovt, at man hele tiden skal stilles til ansvar for, om man nu kan arbejde eller ej!
Derfor: stop hetzen
Derfor håber jeg med min historie, at der bliver sat punktum for hetzet mod førtidspensionister for jeg ville gerne have haft et arbejde - dermed tjene egne penge - end at både at være delvis lammet i venstre side, samtidig have en psykisk lidelse og få førtidspension. ...Så til sidst, så er lovgivningen sådan, at når man når alderen til at få folkepension, så ryger man over på den. Derved mister man tilskud til f.eks. hjælpermidler, som man har fået under førtidspension. Og man bliver altså ikke rask, fordi man bliver folkepensionist.
Med venlig hilsen
Jesper van der Schaft, Førtidspensionist pga. psykisk lidelse
Jesper van der Schaft har stiftet Facebook-gruppen 'Forbedre forholdene for mennesker med handicap'. Han er aktiv i politik og var kandidat til Regionsrådet i Region Midtjylland for SF op til regionsvalgtet i november 2009.
Ingen kommentarer
Du skal være logget ind for at kommentere.
Din idé
Har du en god idé til nyhed eller har du en pressemedelelse, må du meget gerne sende den til os på mail her.
Chat
Besøg chatrummet
Handicap








