09-03-2010
SF: Ankestyrelsen skal ikke være klageorgan for kommunerne
SF kalder socialministeren i samråd omkring Ankestyrelsens rolle i klagesager fra kommunerne.
Det er et meget udmattende forløb, som borgere med handicap skal igennem når kommunerne overklager beslutninger taget i Det Sociale Nævn. Den 23. marts har Anne Baastrup (SF) kaldt socialminister Benedikte Kiær (K) i samråd om Ankestyrelsens rolle. Mange mennesker med handicap oplever, at kommunerne spekulerer i ankesystemet. De får en afgørelse, klager til det sociale nævn, får medhold og så klager kommunen til Ankestyrelsen
'Her vil jeg naturligvis have en drøftelse af det stigende antal klagesager, som kommunerne indbringer for Ankestyrelsen i håbet om at undgå at betale ydelser til borgere med handicap,' siger Anne Baastrup, handicapordfører for SF.
Ankestyrelsen ikke for kommunerne
SF foreslår, at Ankestyrelsen ikke skal være klageinstans for kommunerne. Det Sociale Nævn, som borgerne kan klage til, bør være i stand til at vurdere klagesagerne kvalificeret.
'Det virker underligt, at kommunerne kan anke Det Sociale Nævns afgørelser til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen bør have en forpligtelse til at følge Det Sociale Nævns afgørelser løbende. Kommer der en uheldig udvikling i fortolkningen af en konkret praksis, kan Ankestyrelsen jo rette ind via sine øvrige aktiviteter,' slutter Anne Baastrup.
Kilde: SF
Ingen kommentarer
Du skal være logget ind for at kommentere.
Din idé
Har du en god idé til nyhed eller har du en pressemedelelse, må du meget gerne sende den til os på mail her.
Chat
Besøg chatrummet
Handicap








