18-06-2010
Hjælp til svage reduceres kraftigt
De lave reallønsstigninger i 2009 betyder, at der ikke bliver tilført nye penge til satspuljen i 2011, og det risikerer at ramme de psykisk syge, alkoholikere samt kvinder og børn, der er ofre for menneskehandel.
Normalt er der omkring én milliard kroner i satspuljen. Men beløbet kan komme helt ned på 213 millioner kroner i 2011, når der ikke tilføres nye penge, viser beregninger fra De Radikale.
Kræver kompensation
Både De Radikale og Socialdemokraterne kræver, at regeringen kompenserer de svage grupper på finansloven. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil dog ikke love flere penge til de svageste på finansloven her og nu.
'Selv om vi genopretter dansk økonomi, lader vi ikke de svage og udsatte grupper i stikken. Derfor er der også afsat en pulje til nødvendige medudgifter,' siger Claus Hjort Frederiksen i en skriftlig kommentar. Han henviser til, at regeringen har afsat en pulje på tre milliarder kroner i forbindelse med sin spareplan.
Kilde: Berlingske Tidende
Ingen kommentarer
Du skal være logget ind for at kommentere.
Din idé
Har du en god idé til nyhed eller har du en pressemedelelse, må du meget gerne sende den til os på mail her.
Chat
Besøg chatrummet
Handicap








