09-03-2010
Handicappet casino-gæst styrtede og døde
En defekt trappelift på Royal Scandinavian Casino i Århus kostede i sidste uge en handicappet mand livet.
En 53-årig mand fra Århus blev dødeligt kvæstet, da han ville bruge en handicap-lift på vej ud fra et besøg i Royal Scandinavian Casino i Århus i sidste uge. En sikkerhedsbøjle var defekt og manden røg ud af liften. Han styrtede derefter ned ad trappen med sin tunge el-kørestol over sig.
Casinogæsten blev hårdt såret kørt på hospital fra casinoet. Her døde han torsdag i sidste uge - to døgn efter styrtet.
Ulykken undersøges nu af Arbejdstilsynet, som casinoet selv tilkaldte.
Arbejdstilsynet ind i sagen
Arbejdstilsynet har foreløbig rutinemæssigt udstedt et påbud til casinoet, oplyser tilsynschef Jens Klug Albertsen fra Arbejdstilsynet. Det går ud på, at liften for kørestolsbrugere 'skal sikres effektivt, så den kan køre,' skriver Århus Stiftstidende.
'Liften blev pillet ned i forbindelse med Arbejdstilsynets og producentens gennemsyn i onsdags,' fortæller direktør for Royal Scandinavian Casino i Århus, Steen Hede til avisen.
Liften blev ved et eftersyn så sent som 20. januar i år fundet i orden. Det er uvist om og hvornår, hjælpemidlet kommer i gang igen på casinoet.
Kilde: Århus Stiftstidende
Ingen kommentarer
Du skal være logget ind for at kommentere.
Din idé
Har du en god idé til nyhed eller har du en pressemedelelse, må du meget gerne sende den til os på mail her.
Chat
Besøg chatrummet
Handicap








