10-03-2010

Forebyggelse af livsstilssygdomme - gælder det også handicappede?

Hvilke tilbud og råd er der og hvor er fysioterapeuterne, der hjælper denne gruppe af mennesker, spørger faglig redaktør Vibeke Pilmark i Fagbloggen på fysioterapeuternes hjemmeside.

Forebyggelse af livsstilssygdomme - gælder det også handicappede?

Manglende fysisk aktivitet øger risikoen for at pådrage sig livsstilssygdomme markant. Men hvad gør alle de mennesker, der på grund af kroniske sygdomme eller handicap har svært ved at bevæge sig? 

DH: Behov for fokus på området
Formand for DH Stig Langvad har følgende kommentar til indlægget: 'Der er ingen tvivl om, at der er behov for at sætte fokus på denne problemstilling. Der er kun ganske få tilbud til personer med nedsat funktionsevne, når det gælder om at benytte træning med videre i forbindelse med forebyggelse af en for høj vægt. Der er ikke ret mange, der ved noget eller nok om, hvordan man rådgiver og motiverer personer med forskellige former for handicap, når de skal dyrke motion med henblik på at tabe sig. Der er heller ikke ret mange, der har dyrket denne problemstilling med et forskningsmæssigt perspektiv.'

Opfordring til faggruppe
Stig Langvad skriver desuden: 'Vi ser gerne, at fysioterapeuterne går forrest med henblik på at sikre nogle gode muligheder for træning, der kan forebygge en ringere sundhedstilstand hos personer med handicap -kørestolsbrugere, gigt, parkinson, udviklingshæmning osv.'

Kilde: Fysioterapeuten

 

Ingen kommentarer

Fandt ingen kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.

Login her