01-03-2010

Fejl i hver tredje sygedagpengesag

dokumenter

Der er fejl i hver tredje sag om stop for sygedagpenge. Det viser den seneste statistik fra Ankestyrelsen.  

'Det er uacceptabelt. Sygedagpenge er en grundlæggende rettighed og en af kronjuvelerne i dansk social sikring. Men kommunerne underminerer systemet,' siger én af de førende eksperter på området, professor Kirsten Ketcher fra Københavns Universitet til Fagbladet 3F.

Én af dem, der klagede og fik medhold, var den kræftramte nordjyde John Jensen. Han nåede at være uden indkomst i et år.  

1.000 om året ender uden indkomst
I følge beskæftigelsesministeriet stopper kommunerne hvert år sygedagpengene for 6.200 langtidssyge. Der er nemlig grænser for, hvor længe man kan blive ved med at få sygedagpenge.

Tre måneder senere modtager 65 procent anden offentlig ydelse, som for eksempel kontanthjælp.

35 procent får ingen offentlig forsørgelse, og omkring 1.000 personer om året ender helt uden indkomst. Det kan være ægtefællen tjener for meget, eller man har en formue.

I følge Kommunernes Landsforening er det et klart mål for kommunernes jobcentre at få folk væk fra sygedagpengene. Helst skal de tilbage til arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse. 

Kilde: DR

Ingen kommentarer

Fandt ingen kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.

Login her