02-07-2010

Roskilde Festival er i gang!

Handicapportalen er taget på festival for at undersøge, hvordan det er at være festivalgænger med et handicap.

Jeppe Forchammer

Redaktionens udsendte reporter, Marco D'Andrea har spurgt en række mennesker med handicap om deres indtryk af den handicapservice, Roskilde Festival stiller til rådighed og om deres oplevelse af at være på festival.

Jeppe Forchammer er 20 år, kommer fra Herlev og er spastiker. Vi mødte ham til en snak i sin lejr på handicapområdet, lige bag ved Orange scene. Det er anden gang Jeppe er på festival.

Hvorfor er du taget på Roskilde Festival?
-Jeg er taget af sted, fordi det er fedt. Man kan høre en masse fed musik, og man kan drikke sig fuld hele tiden.

Hvad synes du om Roskilde Festivals tilbud til festivalgængere med et handicap?
-Jeg synes, det er som det skal være. Jeg mangler ikke noget. Det er en fin service, som Roskilde Festival tilbyder.

Oplever du, at andre festivalgængere tager hensyn til en medfestivalgænger med et handicap?
-
Jeg synes, de er gode til at tage hensyn, men det kan være svært at komme frem, når der er mange mennesker. Men generelt synes jeg, at folk faktisk er ret søde til at tage hensyn og give plads. Jeg synes ikke, at der er de store problemer.

Hvad er den største udfordring ved at være handicappet på en festival som Roskilde?
-
Jeg synes, at den største udfordring er, at andre mennesker opfatter mig som dum. Jeg er spastiker, men der er ikke noget galt med mit hoved. Jeg oplever, at folk taler ned til mig, men jeg synes ikke, at der er værre her på festivalen end det er i min hverdag.

Hvad er dit bedste råd til andre handicappede, der godt kunne tænke sig at tage på festival?
-
Man skal ikke være bange for at tage af sted. Man møder mange nye mennesker, og det er fedt. Man skal dog vide, at campinglivet er ret primitivt, så det skal man være indstillet på.

Ingen kommentarer

Fandt ingen kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.

Login her