22-01-2010

Flugten – stærk og tilgængelig forestilling på NyAveny

Det kan godt betale sig at bruge en aften på teatret NyAveny, hvor et tre mand stort ensemble endevender et liv levet i smerte. Glad Teater tager publikum med på en brutal rejse sammen med stykkets hovedperson, der er spaltet i en døv og en hørende.

Det tidligere Aveny-T, som ligger på Frederiksberg Allé har skiftet navn og eksisterer nu som en åben scene. Her er der plads og rum til de frie scenekunstnere og det alternative teatermiljø, til projektteatrene uden egen scene, til kunstnerisk mangfoldighed og det, der ikke lige passer ind andre steder. Sådan en åben scene giver mulighed for at skabe et sted, hvor publikum kan møde teaterkunsten i mange former og udtryk, og hvor forskellighed og mangfoldighed anses som styrker. Nyavenys åbne scene huser otte forskellige teatre og projektteatre, der tilsammen spiller omkring 160 forestillinger i løbet af en sæson.

Tilgængeligt teater
Efter eget udsagn har Glad Teater med ’Flugten’ skabt en forestilling, der markerer sig helt ude fra ankomsttrappen med kørestolsrampen og ind til scenegulvet. Visionen har været at producere en forestilling, der kan nydes af alle, uanset om man er døv, blind, gangbesværet eller på anden vis udfordret af et eller flere handicap. Nyaveny er et teater med to trin op til indgangspartiet, så for at kunne leve op til visionen om fuld tilgængelighed, er der, så vidt forstås, i forbindelse med den aktuelle forestilling blevet bygget en fin og ikke ret stejl rampe op til døren, der befinder sig til venstre for indgangen. Således kan kørestolsbrugere ubesværet komme ind i foyeren uden at skulle medbringe egne ramper. Nu må man så formode, at teatrets rampe får lov til at ligge der permanent, for det vil være himmelråbende grotesk, om den blev fjernet, når ’Flugten’ tages af plakaten.

Vel ankommen kunne man udnytte ventetiden inden forestillingens start til at få pudret næsen ude på det rummelige handicaptoilet med armstøtter. Fem minutter inden tæppet går til side bliver kørestolsbrugere lukket ind i den lille sal via en lang rampe med en pæn stigning. Lige når man er kommet inden for døren til scenerummet går det lidt stejlt op til venstre ad endnu en rampe, som fører op til scenegulvet. Det får man som kørestolsbruger lov til at passere hen over for at komme på plads på første række. Og så bliver lyset dæmpet..

Mental rejse
’Flugten’ er en monolog, som involverer tre personer og således viser tre sider af hovedpersonen, Niller: den talende skuespiller, Thomas Magnussen, den døve skuespiller, Bo Hårdell og sangeren, komponisten og skuespilleren, Klaus Risager. De udgør et stærkt team, hvor især Thomas Magnussen og Bo Hårdell som hinandens alter egoer dominerer den mentale rejse, alle os, der befinder sig i scenerummet, bliver taget med på. Scenografien er rå og sparsom med videosekvenser på bagvæggen, nogle væltede skabe og en hvid campingvogn, som har fået skåret understellet skævt af, så det nærmest ser ud som om, at den er stukket ned i scenegulvet. Indtrykket er så langt fra naturalistisk, så éns sanser er skærpet fra starten.

Intenst og velspillet
De døve personer, der befinder sig blandt publikum, får fortalt Nillers historie via Bo Hårdells tegnsprog, og er man blind, er der masser af stemninger at spore og fortolke med Klaus Risagers fremragende og dystre harpe/klavertoner, som han sidder og spiller på scenen. De fortidige situationer er fortalt som en drøm, sporadiske sekvenser, der ikke hænger logisk sammen. Det kan til at begynde med godt forvirre éns mentale stedsans, men efterhånden får man dannet sit eget indre billede af Niller. En mand, der flygter fra sig selv, hver gang livet sætter ham i en frygtelig situation. I stedet for at reflektere over det, der sker, stikker han af til en ny situation, som selvfølgelig bliver lige så slem eller er endnu værre. Det er en mand som er så traumatiseret, han lider vel nærmest af posttraumatisk stress, er låst inde i sine følelsers vold af alt det, han har oplevet. Alligevel har han et eller andet håb tilbage, som forestillingen bruger tiden på at folde ud. Med alt det han har oplevet, burde han jo være så følelseskold, at han ikke er i stand til at gøre noget ved sit liv. Vi, publikum, bliver stillet spørgsmålet, om vi kan tro på, at han er i stand til at vælge en anden vej i stedet for at tage flugten. Et vedkommende og intenst spillet drama, der med det døve aspekt tilføjer forestilling en usynlig, men alligevel mærkbar betydning. Handicap eller ej.

’Flugten’ får 4½ ud af 6 stjerner