06-07-2010
Deltag i fotokonkurrence
Dansk Epilepsiforening udskriver fra 1. juli til 25. august fotokonkurrencen: 'Epilepsi uden ord – fang følelsen af epilepsi med et klik'.
Alle kan deltage i konkurrencen, hvor alle motivgenrer kan bruges. Og man må fotografere med hvad som helst. Konkurrencen udskrives i anledning af Nordisk Epilepsidag, som foreningen markerer på Kulturnatten i Odense den 3. september. Ved samme lejlighed vil vinderen og nummer to og tre i fotodysten blive afsløret af dommerkomiteens overdommer, Brian Karmark, fotochef på Fyens Stiftstidende.
Siger mere end ord
Dansk Epilepsiforenings formand, Lone Nørager Kristensen, udtaler på foreningens hjemmeside om baggrunden for konkurrencen:
'Det er svært at formidle et usynligt handicap. Det kan godt være, at den der med, at et foto siger mere end tusind ord, lyder som kliche. Men selv om talemåden er brugt mange gange, så mener jeg, at den er rigtig. Et godt billede kan fastholde et øjeblik med et ansigtsudtryk, en oplevelse eller en stemning, der siger noget, som kan få andres øjne op for noget af det, som epilepsi eller det at leve med epilepsi handler om.'
Præmier
Førstepræmien er et gavekort til Bingo Foto på 1.000 kr., andenpræmien er et gavekort til Bingo Foto på 500 kr. og tredjepræmien er et gavekort til Bingo Foto på 200 kr.
:: Læs mere om hvordan man deltager
Ingen kommentarer
Du skal være logget ind for at kommentere.
Din idé
Har du en god idé til nyhed eller har du en pressemedelelse, må du meget gerne sende den til os på mail her.
Chat
Besøg chatrummet
Handicap








