05-03-2010
Til psykolog for at klare skolen
Vejledere og lærere på ungdomsuddannelser møder stadig flere unge med psykiske problemer. Trods regeringens 95 pct. målsætning har andelen af unge uden ungdomsuddannelse i flere år ligget fast på ca. 20 pct., og ifølge skolerne bliver politikerne nødt til at forholde sig til, at en del af forklaringen på frafaldet er den unge generations psykiske problemer.
Ingen har endnu overblik over, hvor mange elever på ungdomsuddannelserne, der henvises til en psykolog, men f.eks. på EUC Syd i Sønderjylland har vejlederne inden for det seneste år henvist 20 af 500 elever til en af de psykologer, som skolen har en aftale med. Men også de almene gymnasier har syge elever.
'Vi ser stadig flere elever med ondt i sjælen, og jeg kan konstatere, at en del af vores frafald skyldes psykiske problemer,' siger Jens Boe Nielsen, der er rektor på Nørre Gymnasium i København og formand for landets gymnasierektorer.
Kilde: Jyllandsposten
Ingen kommentarer
Du skal være logget ind for at kommentere.
Din idé
Har du en god idé til nyhed eller har du en pressemedelelse, må du meget gerne sende den til os på mail her.
Chat
Besøg chatrummet
Handicap








