16-02-2010
Ulandarbejde for handicappede i Mellemamerika
Skribent Brittmarie har med stor interesse læst artiklen i februar-nummeret af Handicap Nyt 2010 om Ulla Trøjmer, der har besøgt Dansk Handicap Forbunds projekter i Honduras og Nicaragua.
Ulla Trøjmer besøgte de de to lande i 14 dage i november 2009 efter at hun var kommet med i ulandudvalget i sommeren 2009. Ulla kan ikke tale spansk, men havde en parlør med og en baggrund som socialrådgiver, hvor hun havde mange sager med indvandrere og flygtning.
Møde i bjergene
På en kursusejendom højt oppe i bjergene i Honduras deltog Ulla i et to-dags møde med handicaporganisationer fra både Honduras og Nicaragua. Hun lagde mærke til, at selv om stedet var præget af stor fattigdom, så var folk meget rene og pæne og frem for alt meget smilende. Mange deltagere på mødet kom for sent, fordi der tit er problemer med transport.
Udbredt taknemmelighed
Dansk Handicapforbund hjælper Nicaragua og Honduras ved at holde møder med lokalpolitikere og handicapforeninger. Folk er meget taknemmelige for hjælpen, bl.a. til at opbygge organisationen. De har meget at slås med i de to mellemamerikanske lande. F.eks. er der korruption og stor fattigdom, så det kræver stærk disciplin og gennemsigtige regnskaber og opbygning.
Turné i Danmark
Ulla Trøjmer er snart klar til at drage på turné til DHF’s afdelinger og fortælle om ulandsarbejdet.
Ingen kommentarer
Du skal være logget ind for at kommentere.
Din idé
Har du en god idé til nyhed eller har du en pressemedelelse, må du meget gerne sende den til os på mail her.
Chat
Besøg chatrummet
Handicap








