02-12-2009

FOA: KL snyder med satspuljemidlerne

HandiTV har talt med FOA's formand Dennis Kristensen om, hvordan kommunerne har løst opgaven med at bruge satspuljemidlerne til at forbedre vilkårene for handicaphjælpere.

Dennis Kristensen

De nye regler for Borgerlig Personlig Assistance (BPA) trådte i kraft 1. januar  i år og bekendtgørelsen om udmålingen af tilskuddet trådte i kraft 1. juli.

Er kravene blevet opfyldt?
Sidstnævnte indeholder krav om at kommunerne skal forbedre løn- og ansættelsesvilkår for handicaphjælpere. Men er de krav blevet opfyldt?

FOA's formand, Dennis Kristensen, siger sådan:

'Det er svært at se, hvor KL (Kommunernes Landsforening, red.) egentlig forestiller sig, at det er blevet bedre. Jeg synes, de snyder og bedrager.'

Dennis Kristensen hentyder til de midler, KL får til at forbedre løn- og ansættelsesvilkårene for handicaphjælpere. De kaldes satspuljemidler og udgør i 2009 126 millioner kroner. Penge, som efter Dennis Kristensen mening ikke er blevet brugt til formålet.

'Satspuljepartierne tror, at de har lavet et forlig, der omsider få løst den her situation, som vi har haft i rigtig mange år. Og så ender vi med, at KL siger, at det kan da godt være, at der skal være bedre vilkår, men det springer vi op og falder ned på. De skal have den samme løn som de altid har haft,' slutter Dennis Kristensen.

Se hele interviewet med Dennis Kristensen

Ingen kommentarer

Fandt ingen kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.

Login her