26-02-2010
5 millioner til handicappede børn
Byrådet i Aabenraa Kommune har netop bevilget 5 millioner kroner til en udvidelse af aflastningstilbudet for handicappede børn.
Handicappede børn i hele Sydjylland får glæde af et nyt tilbud i Aabenraa. Der skal nybygges 357 m2 i umiddelbar forlængelse af eksisterende bygninger ved Børnehuset Lille Kolstrup i Aabenraa, som bruges til specialbørnehave og til aflastning for børn med svære handicaps.
'Flere aflastningspladser betyder, af flere børn kan forblive længere i eget hjem inden, de bliver anbragt på døgninstitution,' siger formand for Børne- og Familieudvalget Susanne Beier.
Dette er til glæde både for børnene, deres familier og for kommunens økonomi. Endvidere kan man med flere pladser specialisere pædagogikken i forhold til handicapgrupper, der ikke tidligere har kunnet få et aflastningstilbud.
Stordrift
Antallet af aflastningspladser udvides fra 6 til 10. Derved opnås stordriftsfordele og lavere døgntakster. Børnehandicapområdet i Aabenraa Kommune benyttes i vid udstrækning af andre kommuner: Tønder, Sønderborg, Haderslev, Kolding og Vejen. Omkring halvdelen af de ekstra pladser forventes solgt til andre kommuner, som derved er med til at forrente og afdrage investeringen på de 5 millioner kroner over de næste 30 år.
Nybygningen forventes taget i brug senest 1. januar 2011.
Fakta
Aflastning betyder, at handicappede børn nogle dage hver måned passes døgnet rundt af professionelle pædagoger og andet personale på Børnehuset Lille Kolstrup. Det aflaster familien, som har børnene resten af tiden.
Ingen kommentarer
Du skal være logget ind for at kommentere.
Din idé
Har du en god idé til nyhed eller har du en pressemedelelse, må du meget gerne sende den til os på mail her.
Chat
Besøg chatrummet
Handicap








