24-08-2009

Råb om hjælp

Handicapportalens skribent for Sport & Fritid, Henriette, har fået en henvendelse fra en kvinde, der søger råd.

Hej, jeg er en mor til en datter på 28 år,som har skæbnedag den 2-10-2006. Den dag blev hun nemlig inkontinent paraplegikker og er blevet placeret på kontanthjælp. Desuden har hun fået (efter lang ventetid) handiscooter og invalidebil. Men som førstegangs-forsikringstager er det en dyr forsikring, og hun har haft en skade (kunne jeg fortælle mere om). Hun har desuden været udsat for nogle trælse og frygtelige ting i privatlivet. En samlever der flyttede hjemmefra og tømte hjemmet og en anden samlever, der blev dræbt i en solotrafikulykke.

Hun er gravid (halvvejs)og har hverken råd til bil, forsikring eller benzin. Desuden ejer hun intet...intet. Selvfølgelig har hun sin ældrebolig. De få ting hun har i sin bolig er tidsbestemte lån: bord, sofa, seng og køkkenservice. Har du nogle råd til hvad hun kunne gøre? Andet end at hun skal have søgt pension. Jeg har spurgt nogle steder; f.eks hendes kommune og mødrehjælpen. Og her er ingen hjælp. Du kan måske tænke: 'Jamen så hjælp hende selv.'

Men jeg selv er på en sølle pension, og jeg har min multihandicappede søn boende på 36år og ingen midler. Har du et råd?

SVAR

Kære spørger. Efter at have modtaget og læst dit 'råb om hjælp' sad jeg tilbage, med en følelse af afmagt og vrede over systemets manglende kompetence til at yde hjælp og vejledning, hvor behovet er størst. Intet menneske kan i længere tid have overskud til, forgæves, at kæmpe imod et system, som i bund og grund burde kæmpe for os. Du forklarer, at din datters skade ligger helt tilbage i 2006. Hvorfor hun er placeret på kontanthjælp, er mig en gåde, da kommunen under normale omstændigheder SKULLE have indledt en pensions- eller revalideringssag, så snart din datters fysiske situation var stationær. I mellemtiden, indtil pensionssagen/revalideringssagen finder sin afgørelse, er det normal procedure, at klienten overgår til sygedagpenge, med mulighed for, at søge og modtage de tilskudsordninger og tillæg der er relevante for den enkelte.

Som situationen ser ud, med igangværende graviditet, er der p.t. måske ingen grundlag for et revalideringsforløb, men dette må og skal jo afgøres af kommunens sagsbehandlere. Dermed sagt, kommunen er FORPLIGTET til at yde hjælp og vejledning, både i den nuværende situation men såsandelig også i din datters fremtidige situation. Naturligvis skal kommunen også hjælpe med at finde en EGNET bolig til din datter, tingene bliver jo ikke ligefrem nemmere, når hun tilmed får et lille nyt liv at tage hånd om. 

Da jeg er fuldt ud bekendt med, at håbet om hjælp, svinder i takt med de utallige afvisninger man i kampen mod systemet får, har jeg tilladt mig at tage kontakt til genoptræningsstedet 'Paraplegien' i Viborg. Her fremlagde jeg sagen, anonymt naturligvis, for en af stedets sagsbehandlere.  Som sagsbehandler på 'Paraplegien' varetager man KUN patientens ve og vel. Da deres arbejdsområde jo kun skal findes indenfor servicelovens paragraffer, kan man vide sig sikker på, at det er eksperter på området man har til at tage hånd om sagen, og dermed sin fremtiden. Så for at få taget hånd om alle tingene på een gang, og få sat skub i sagen hurtigst muligt, ville den allebedste løsning være at i ringe til 'Paraplegien.'

Hjælpen er omkostningsfri, dvs. gratis, og med deres hjælp vil jeg garentere, at alting vender sig til det bedre meget hurtigt. Tlf.nr til 'Paraplegien' er: 8927 3589/8927 3760. Jeg håber mit svar hjalp jer lidt på vej mod en lysere fremtid. HUSK:  Det er ingen skam at bede om hjælp, men en utilgivlighed når den findes men ej gives!!!!!

Mvh Henriette