15-09-2009

Jeg er ved at gå til af ensomhed

Brevkassen har fået et brev fra en kvinde, der bor i Frankrig og føler sig meget isoleret og ensom.

Kære Brevkasse.
Jeg skriver til jer, fordi jeg er ved at gå til af ensomhed. Jeg bor i Frankrig sammen med min mand. Jeg har mistet min gangfunktion pga. en kronisk inflammation i skinnebenene. Jeg har vildt mange smerter. Jeg lider desuden af fibromyalgi og har ikke så mange kræfter i armene. Jeg har en hjemmehjælper 4 timer om dagen. Jeg kommer omkring på en lille stol med traktorsæde. Jeg kan ikke foretage mig så meget og har ikke helt acceptereed min situation. Har netop fået endnu et tilbageslag for ca. 1 måned siden. Inden kunne jeg gå 10-15 skridt med moderat smerte, hvilket jeg havde trænet mig op til over ½ år. Dvs. at jeg kunne gå fra min seng om natten og ud på toilettet. Det kan jeg ikke nu.

Mit liv er helt i kaos. Jeg skal nok til DK til foråret, men vi har ikke noget sted at bo pga. min situation. Vi har et hus, som vi lejer ud, men der kan vi ikke bo, da det slet ikke er handicapvenligt. Så vi må sælge det, og det er jo ikke tiden lige nu.

Nå, for at koncentrere mig om mit problem lidt, så er jeg ved at gå op i limningen af ensomhed og kedsomhed. Jeg får angstbølger ind over kroppen, når jeg skal sove. Kan kun sove ca. 4 timer hver nat. Ligger så og får negative tanker, til jeg står op. Er meget i selvmordstanker. Jeg ønsker ikke at dø, men kan dårligt holde livet ud. Det er særligt slemt nu, for nu er sommeren ovre og så kan jeg se frem til at skulle være inde 7-8 måneder. Kan ikke komme ud ved egen kraft.

Jeg har ikke noget netværk her. Kender kun få mennesker, som jeg ser 1-2 gange om året. Min mand er også blevet handicappet, men han kan dog køre bil og passer sit arbejde, men er motorisk dårlig og har også mange smerter.

Har I nogen idéer til, hvad man kan få tiden til at gå med, nogle netværk jeg kan komme ind i på nettet? ALT har interessse. Mine arme tillader ikke, at jeg skriver mere.

Mange hilsner

Svar

Kære spørger, 
det er aldrig rart at skulle vente på svar, når man er nede i et sort hul. Jeg har forsøgt at finde nogle netværksgrupper i Frankrig, da det er min erfaring at det selvfølgelig  er af langt større kvalitet hvis man kan finde nogle 'fysiske' mødesteder, interessegrupper eller lign. fremfor dem, der er i cyperspace. Dermed ikke at jeg vil kassere de der er, for der findes masser af gode tilbud rundt omkring, men selv bag skærmen kan man jo godt føle sig ensom. Og ensomhed er en grim ting!

Noger af det første der slog mig, eftersom du skrev du har fibromyalgi, var at så skulle du da 'bare' finde en gruppe for andre med samme sygdom. Selv har jeg haft stor glæde af at komme i miljøer med andre, der fejlede det samme som jeg... der kan man få afløb for sine frustrationer, og man føler en utrolig lettelse ved ikke at skulle forklare så meget og retfærdiggøre sig selv. Samtidig kan man få tips til lindring, til behandling der virker osv, hvilket giver én håb.  

Den første forening jeg tænker på er Dansk Fibromyalgiforeningen, som især er gode mht. selve det sygdomsrelatterede - om symptomer, kostens betydning og meget andet. De har også et blad som man kan abbonere på, men om det kan sendes til Frankrig eller evt. læses på mail ved jeg desværre kke. Men du finder foreningen her!

Dernæst synes jeg, at det var vigtigt at finde et forum, hvor du kan møde ligestillede, som du kan finde støtte og udveksle erfaringer. Lyder som om det især er opmuntringen, du har brug for. Her fandt jeg frem til dette forum som lyder rigtig godt. klik her!!

Dernæst er der livsnettet, som jeg personligt er ret glad for. Her er der en mængde grupper man kan melde sig ind i, med forskellige temaer som diskuteres, og hvor der er god respons. Fibromyalgi er dog ikke repræsenteret med en gruppe (underligt nok), men man har mulighed for at foreslå grupper så det ku du jo gøre, og da der er andre grupper med forskellige sygdomme som tema skulle jeg da næsten tro den også vandt gehør... derudover er der et fint sammenhold derinde, og en mulighed for at finde en ven tænker jeg.  

Som sagt har jeg luret lidt på, at der da måtte være nogle foreninger eller noget for danskere i Frankrig, hvor igennem du måske kunne få nogle relationer... her faldt jeg over:

• Club Danois - der er en klub for danskere bosat i Frankrig nær den franske reviera... ved jo ikke hvor i Frankrig du bor, men måske det kan bruges - ellers kan de måske hjælpe dig videre.

Så skriver du at du har nogle bekendtskaber du kun ser 1-2 gange årligt. Hvorfor ikke prøve at se dem lidt oftere?? Og hvad med at spørge den hjemmehjælper du har, om hun er bekendt med nogle steder at møde andre? Du er helt sikkert ikke den eneste. Hun er jo nok mere lokal kendt end du, og måske hun ligefrem kender andre i samme situation som dig?

Hvad med din mands kolleger - kunne de inviteres hjem til middag? og kunne det være de også kendre andre mennesker man kunne hygge sig sammen med? Eller kendte til forums?

Det var det, jeg lige kunne hitte frem til... håber det var en hjælp. Ellers er du velkommen til at skrive igen. Intet menneske fortjener at føle sig ensom og alene!

De venligste hilsner

Nina 
Brevkasseredaktør