04-05-2010
Minister ind i sag om handicap-kørsel
Mange handicappede når ikke frem til lægen, biografen eller et vigtigt møde i tide.
Det gør de ikke, fordi Sydtrafiks nye trafikordning, Flextrafik, ikke fungerer ordentligt. Ofte kommer taxaerne for sent, så de både må vente på at blive bragt ud og hjem. Mange klager også deres nød til de lokale folketingsmedlemmer.
Lovens krav
Derfor har socialdemokraten Lise von Selen nu spurgt transportministeren, om han mener, at Flextrafik lever op til lovens krav:
'Jeg får mange klager fra handicappede fra region Syddanmark, som oplever at de har fået meget svært ved at komme ud af deres hjem. Derfor synes jeg, at ministeren skal tage stilling til, om Sydtrafiks ordning lever op til lovens krav om at handicappede skal have ordentlige transportmuligheder,' siger Lise von Seelen ifølge dr.dk.
Lise von Seelen vil også have svar på, om de utilfredse brugere har ordentlige muligheder for at klage over dårlig service fra Sydtrafik, og om de kan få erstatning.
Kilde: dr.dk
Ingen kommentarer
Du skal være logget ind for at kommentere.
Din idé
Har du en god idé til nyhed eller har du en pressemedelelse, må du meget gerne sende den til os på mail her.
Chat
Besøg chatrummet
Handicap








