11-06-2010

Kvindebilen 2010

Hvilken bil vælger de danske kvinder, hvis de selv skal bestemme? Skribent for Biler & Transport, Henry Hansen var med til kåringen.

Årets Kvindebil

Den 8. juni kåredes en bil for første gang nogensinde af en jury udelukkende bestående af kvinder. Bag det står hele 16 bilmærker, der i fællesskab er gået sammen om at etablere begivenheden Kvindebilen 2010.

Docken i København
Kåringen foregik på Kulturkajen Docken på Færgehavnsvej 35 i København. De ti af dommerne er 'ganske almindelige' kvinder, de øvrige ti dommere består af mere eller mindre kendte fra politik, underholdning og forretning, og en fuldblods racerkører. Blandt andre Pernille Rosendahl, Andrea Elisabeth Rudolph, Margrethe Vestager, Szhirley og Le Gammeltoft.

Hvorfor er biler en mandeting?
Kåringen af Årets Kvindebil udspringer af en undren over, hvorfor det til trods for 100 års kvindefrigørelse, hovedsageligt kun er mænd der taler og skriver om biler. Er det simpelthen fordi kvinder ikke interesserer sig for teknik? Er det kulturelt betinget? Eller er det en branche, der ikke forstår at kommunikere med kvinder? I realiteten er der lige så mange kvindelige bilister, som der er mandlige. Med invitation til en workshop under overskriften 'Kvinder og Biler' ønsker de deltagende mærker, at sætte kvinderne i tale og skabe et alternativ til den traditionelt maskuline kommunikation om hestekræfter.

Sejr til stor bil
Det kan godt være, at statistikken siger, at kvinder ofte køber små biler. Men det betyder altså ikke nødvendigvis, at det er fordi, de helst vil have små biler i dag. Det blev også bevist ved kåringen, idet de store biler fik mange stemmer. Det var da også en Volkswagen Passat CC, der løb med titlen som Årets Kvindebil.

Kilde: Press Wire

Ingen kommentarer

Fandt ingen kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.

Login her