02-03-2010

Kludder i transportordninger

Der er rod i sagerne om tilskud til handicapbiler. En tredjedel af ansøgerne får ikke de fornødne oplysninger, viser en undersøgelse.

Handicapbiler kan mere og mere, men transporttilskud til gangbesværede ældre og handicappede og tilskudsordninger til handicapbiler er blevet en jungle, som tit bliver uigennemtrængelig og skaber kludder. Det sociale Nævn fik alene i 2009 202 klager vedrørende biler – og 172 blev afgjort. Danske Handicaporganisationers (DH) formand, Stig Langvad, kritiserer sagsgangen både ved transporttilskud og tilskud til handicapbiler.

'Vi ser lang sagsbehandlingstid og afkræves mange oplysninger. Alligevel afgøres sagerne ikke altid rigtigt. Der er tit forkerte afgørelser – eller folk, der oplever det sådan,' siger Stig Langvad til Idag.dk

Ualmindelig lang behandlingstid
Omkring halvdelen af førstegangsansøgere får afslag. Og nogle gange går der 27 måneder med den samlede sagsbehandling, inden de udvalgte får bilen - efter diverse anker. Stig Langvad har intet mod, at der afkræves oplysninger – han kritiserer kun, når det sker unødvendigt.

'Det er unødvendigt, når oplysningerne kræves igen og igen – eksempelvis når der skiftes bil hvert sjette år,' siger Stig Langvad, som understreger, at biler har en kæmpe betydning for mennesker med funktionsnedsættelse.

Omfattende ordninger
Junglen af de kommunalt støttede transportordninger omfatter også støtte til bil til forældre og plejeforældre, P-kort for handicappede, BroBizz Handicap, Falck-abonnement, ledsagerkort til DSB, kørestole og trehjulede knallerter. I de ordninger er der også kludder: Støtte til bil volder dog flest problemer, og mange vil uden bil være låste til deres hjem. Støtte til bil er også dyrest, og den ydes som rentefri lån inden for en ramme på 160.000 kr. (2010). Man kan også søge tillægslån og tilskud til automatgear med et fast beløb på 22.306 kr. (2010), og kommunerne afgør sagerne.

Derfor er klagemulighederne vigtige – men ofte langvarige. Hvis en person føler sig forkert behandlet, kan man klage til kommunen inden fire uger, lige som kommunen har fire uger til at genvurdere sagen. Hvis kommunen holder fast i sin afgørelse, så skal kommunen selv sende klagen videre til Det Sociale Nævn.

1/3 af sagsgangene virker ikke
Problemet er, at den sagsgang ikke altid virker, påpeger en af de få undersøgelser. Den kom lige før nytår: Sagerne oplyses ikke godt nok, og cirka en tredjedel af sagerne afgøres på mangelfuldt grundlag, lyder dommen. Men undersøgelsen gælder kun fra Det Sociale Nævn i Region Hovedstaden og bygger kun på 93 sager fra syv kommuner i Hovedstadsregionen. Derfor er det kun tendenser, der peges på, men de er også alvorlige: Det er især borgerens gangdistance, evnen til at færdes og spørgsmålet om, hvorvidt behovet kan klares ved andre ordninger, der ikke er nok belyst. Det betyder, at oplysningsgrundlaget i 35 pct. af de undersøgte sager ikke er tilstrækkelige. Det Sociale Nævn i undersøgelsen fire anbefalinger til kommunerne:

• Kommunerne skal i højere grad oplyse sagerne.
• Kommunerne skal finde dokumentation for ansøgers funktionsnedsættelse.
• Kommunerne skal være mere præcise i angivelsen af retsgrundlaget.
• Og kommunerne skal udforme klagevejledninger.

Om det så lykkes at skabe mindre kludder i transportordningerne vil vise sig i 2010.

Kilde: Idag.dk